VI SÆTTER FOKUS PÅ UPCOMING ARTISTER

21 May 2017

De færreste mennesker fødes som superstjerner, det er en lang proces, og de fleste store artister er ikke kommet alene til toppen, men er ofte blevet hjulpet på vej af andre.

Her vil For Evigt gerne byde ind. Vi sætter nemlig stort fokus på upcoming artister i år! Vi lægger ud med vores talentkonkurrences semifinale til DISTORTION , og giver senere hele 5 artister muligheden for optræde til finalen d. 26. august til For Evigt Hip Hop. Derudover har vi håndplukket enkelte artister vi længe har haft et godt øje til, og mener bør have muligheden for at spille foran et Hip Hop hungrende publikum som jer.

Nye artister er grundstenen i bibeholdelsen, og ikke mindst, udviklingen af dansk Hip Hop. De seneste år har Danmark spyttet den ene stjerne ud efter den anden, og den tendens vil For Evigt gerne bakke op omkring.

Læs også