DM i Freestyle Rap gæster For Evigt Hip Hop

17 July 2017

I bedste 8 Mile stil bringer vi en freestyle battle på On The Run-scenen!!!

MC’erne der skal kaste verbale lussinger efter hinanden bliver de fire semifinalister fra dette års DM i Freestyle der afvikles i Amager Bio d. 19. august.

Som bekendt, meldte MC’s Fight Night sidste år ud, at de ikke længere har de nødvendige forudsætninger for, at afholde landets største freestyle turnering.

På under to måneder blev en ny turnering sat i søen, DM i Freestyle.

Grundet stor støtte fra alle parter lykkedes det at fylde den grå hal, og få publikums reaktionerne tilbage til den gamle freestyle stemning fra starten af 00erne.

DM er der nu ikke kun for at være plaster på såret, efter Fight Nights udmelding sidste år, men fødslen af et permanent bidrag til den danske Freestyle scene.

Læs også